Info:
Stort moderne hus i to etager.
Hovedindgang under carport med plads til 2 biler. Entre hvor man kan gå til bryggers med stor fryser, vaskemaskine og tørretumbler samt vask og skabsplads. På modsatte side af entreen er der et værelse med eget toilet med brus og karbad.
Fra entreen går man videre ind i køkken alrummet som er stort og åbent med brændeovn som bindingsled. Derfra kan man gå videre ind i en stor stue med skydedøre ud til haven. Fra alrummet er også trappen til 1.sal hvor der befinder sig et stort toilet/bad samt 2 værelser og master bedroom.
I haven befinder der sig ydermere et flot skur/anneks. Haven er med stenbelægning og græs.